Jeg er virkelig ikke imponeret over DSB!

Netop hjemkommet fra en dejlig weekend i Brøndby, hvortil/fra jeg har benyttet mig af DSB’s billige orange billetter og gratis pladsbilletter, skal jeg lige af med min galde!

Jeg fulgte Victor hjem efter nogle dejlige feriedage, og vi havde købt billetter over deres rejseplan og web butik – det var virkelig billigt! MEN !:

Det gik fint fra Fredericia til Korsør, hvor vi skulle skifte til tog-bus.

Victor er en rigtig sej, stor dreng på 8 år – han var kommet herover alene med børne-service-tog (skilsmissetog med guider), og det gik så fint. Ligesom på turen herover, kunne han selv bære en rygsæk med sine legesager, madpakke og Ipad på ryggen og trække en lille rullekuffert med sit tøj, og han klarer sig selv hele vejen igennem. Jeg havde også en rullekuffert + en let taske med forskellige ting, vi skulle bruge på vejen, og så havde jeg Diki i snor. Diki er fantastisk nem at have med på en togrejse: han springer let og elegant op ad trappetrinene og går pænt sammen med mig gennem vognen. Jeg har hans lille tæppe med, som han ligger på under bordet/sæderne, han har sin egen pladsbillet, og jeg kan bruge hans “stol” til tingene.

I Korsør skulle vi så ud af toget og finde en af togbusserne – der var mange, og de havde blå skilte – men hvilken en af dem skulle vi med? Det stod frit for!

Den, vi kom ind i, var propfuld! Bagagen blev lagt ind i bagagerummet under bussen, og så var det bare op, hvor folk sad og stod i trængsel! Ikke alle fik et sæde!

SIG MIG HAR DSB IKKE HØRT OM AFSTANDSREGLER?????

Der var nogle søde yngre mennesker, der gav os deres sæder, og så stod de selv op, ligesom flere andre.

Diki var igen helt utroligt sød og lagde sig ind under mit sæde, hvor han næsten ikke kunne være, og Victor sad med sin rygsæk på skødet.

I Ringsted ventede toget, og så havde vi ikke langt til vores station: Køge N, hvor vi blev afhentet af Victors glade forældre.

På den lille togtur faldt vi i snak med et ungt par med en lille pige, som var helt vild for at få lov at ae Diki! Og de fortalte, at de kom fra Aalborg og havde haft 6 tog/bus-skift, med barnebarn og bagage!

Nåh, hvor skulle både Diki og jeg tisse! Det havde vi ikke haft mulighed for! Han fandt en græsplæne, og jeg fandt et toilet på stationen – men av, av det var for meget for Diki! Hans mor gik fra ham! Han hylede og hoppede, indtil jeg var tilbage – altså man kan opføre sig eksemplarisk på en lang rejse – men “mor” må ikke gå!

Det blev værre, da jeg skulle hjem! Da havde jeg kun ansvar for Diki, men DSB havde ikke forbedret sig!

Tværtimod! Det var det samme med skift i Ringsted og Korsør, men i Korsør kørte toget fra mig! Jeg ved ikke, om jeg var den sidste, der kom frem til perronen, men jeg er nødt til at bruge elevatoren, benene kan ikke klare trapper med bagage. Og da jeg kom ned på perronen, var toget kørt!

En DSB-mand fra et andet tog fortalte mig, at jeg skulle gå op og trække en ny pladsbillet i en automat, ellers kunne jeg ikke komme med et følgende tog!

Men den automat havde åbenbart ikke styr på pladserne, for der var ingen at få! Og det var den eneste måde, man kunne købe dem. Der var andre i samme situation.

Det endte med, at en dsb-dame, der kom forbi sagde, at jeg kunne gå ned og forklare det til konduktøren på det næste tog, og det kunne jeg sagtens nå, der var ca 10 min. til, så jeg ville lige gå på toilettet først – men nej, sagde hun, det kan du gøre på toget.

Jeg fik lov at komme ombord uden pladsbillet, og der var flere ubesatte pladser, så jeg fandt et sted, hvor der også var plads til min flinke hund!

MEN! alle toiletter var forseglede! Vi gik hele toget igennem, da det var begyndt at køre, men nej – alle havde et klistermærkke over døren: ikke tilgængeligt!

Så jeg håbede at kunne holde mig! Og turde af samme grund ikke drikke den te, svigerdatteren havde givet mig med! Det kneb!

Men hør så lige her: vi blev overhovedet ikke billetteret på hele turen! Så hvad skal det så til med afstand, pladsbilletter osv, når man bare kan spadsere ind i et myldrende fuldt tog eller en endnu værre bus!