Det er ellers mange år siden, jeg har fundet sådan en “fuglerede” !

Jeg blev virkelig overrasket, da jeg fandt det meget lækre silkegarn på gulvet! Var det selv faldet ned fra bordet, hvor det lå? Eller havde en pote hevet lidt i det?

Det er ikke til at sige, for der var ingen Diki at se, heller ikke da jeg kaldte på ham – og da han kom, så han helt uskyldig ud! Han forstod tilsyneladende heller ikke et ord af mit “fy-fy-skamme” i mørk tone, så bare uanfægtet op på mig!

Og ja, jeg ved selvfølgelig godt, at det er ham, der har leget med det nøgle garn, som det var! Men jeg ved også, at man skal skælde ud med det samme og ikke ½ time senere, for så forstår han ikke noget.

Jeg skælder meget sjældent ud – har ikke grund til det – og som sagt er det længe siden – da han var hvalp, var han storslem! til at snuppe garn, hvis han kunne få lejlighed til det.

Og nu – nej vi blev hurtigt gode venner igen, eller skal jeg sige: jeg blev god igen? For han virkede faktisk upåvirket!

Og det lækre garn er en stor rest, idet strikketøjet kun mangler at få hæftet ender. Så nu vil jeg se, hvor meget jeg kan redde, så har jeg det til senere projekter.