En tur med spritkluden

Jeg går gerne en ekstra tur med spritkluden, når Christian gerne vil komme og hjælpe mig med et par små problemer, som jeg ikke selv kan finde ud af.

Han kom nemlig direkte fra Aarhus og gjorde selv opmærksom på det! Nåh ja, det tænkte jeg ikke så meget over, men det er fint, at han gør det. Så selv om han først sagde nej tak af samme grund, så tog han alligevel imod en kop te, når bare vi holdt tilstrækkeligt afstand – og der gjorde vi selvfølgelig.

Han havde selv sprittet hænder, inden han ringede på, og bagefter gik jeg lige en tur rundt og sprittede af, hvad han havde rørt ved.

Det er dejligt med ansvarsfulde unge mennesker! Og det er så dejligt, når mine store børnebørn kan få tid og har lyst til en visit! De har jo deres arbejde at passe, og deres venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *