Nøj, hvor er jeg glad – og det er Christina også!
Er hun ikke sød? og er blusen ikke flot til hende?
Jo, men den har også en historie: Blusen er en “Sunday Tee”, strikket efter Petite Knit’s opskrift og med Geilsk Bomuld og uld.
Den er bare ikke strikket til Christina, men til mig = Christinas gamle Farmor! Og jeg var simpelthen så glad for den! Indtil den filtede en lille smule i vask og dermed blev en lille smule for lille til mig.
Jeg har prøvet at gøre den våd og strække den, men det hjalp ikke! Og det har virkelig ærgret mig – indtil jeg fik den idé at vise Christina blusen. Og da hun syntes, den så lækker ud og prøvede den, var ingen af os i tvivl!!!
Den er så flot til hende, hun vil gerne have den kort og lidt vid, og hun var hurtig til at stoppe den lidt ned i bukserne, som det er moderne p.t. Og hun synes, den er lækker at have på, kradser ikke og er lun, men ikke for varm!
Dejligt at se den i brug!
Hvor er den også fin til hende, farven klæder hende helt vildt 🙂
Tak Janne – det gør den, vi var nærmest tøse-glade begge 2, da hun fik den på!
Hvor er hun dog fin og ser så godt ud, dejligt når der er nogen i familien som kan bruge det vi laver. Så er der ikke noget som går til spilde, skønt.