Naturligvis skal sexisme / seksuelle krænkelser / kønsdiskrimination og den slags ikke accepteres!

Men hør nu lige her! Der er intet nyt under solen! Heller ikke hvad disse krænkelser angår.

Det gør det bestemt ikke bedre – men det lyder som om, det er noget helt nyt, som har sneget sig ind på os – og det er det altså ikke!

Når man har min alder, 81 år, så kan man mindes og huske mange, mange tilfælde af det hele!

Jeg er ikke – så vidt jeg husker – blevet krænket, bortset fra et enkelt tilfælde, som jeg har beskrevet, dengang “Me,too!” startede. Og den historie mener jeg selv er ret rammende.

Det, der kommer frem i stort tal for tiden, er ikke helt det samme. Fortællingerne er mere “onde”, mere grimme, fordi det er så tydeligt, at nogen betragtede det som naturligt at dominere andre og bruger det som magtmiddel.

Jeg skriver med vilje ikke, at det er mænd, for selv om det måske er i mindre antal, så har kvinder også været krænkere!

Min søster blev udlært som maskinarbejder på Roulunds fabrikker i Odense, hvor de havde en stor afdeling med ufaglærte kvinder, der lavede bremsebelægninger mm. De øvrige lærlinge var drenge, og det værste, de vidste, var at blive sendt over til den afdeling for at reparere et eller andet. For kvinderne syntes, det var en fest at gramse på og drille drengene! Jo, kvinder kan også det der!

Tilbage til nutiden! Har vi ikke allesammen oplevet, at vi selv eller andre er blevet udsat for gramseri, uønskede kys mm til fester eller andre sammenkomster? Det har været betragtet som nærmest en naturlov, at sådan “kurtiserer” mænd kvinder! Ikke at det er acceptabelt – nej, Vorherre bevare os! Men vi har kendt til det, uden at vi syntes, Verden gik under!

Jeg synes, det er helt fint, at den kultur er/bliver ændret, og at vi respekterer hinanden – det kommer nok til at tage tid!

Men det er, som om det kommer helt bag på politikerne, at det findes! Det er latterligt! Kan de ikke huske J.O.Krag? – og han var ikke alene!

Der kommer mange grimme historier frem i disse dage – men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at kvinder kunne have sagt kraftigere fra eller have råbt op! Og så synes jeg, det er utidigt, at vi skal høre disse historier, som er fra en anden tid! Hvad skal vi bruge dem til? Bortset fra at erkende, at det netop er en anden tid, og at kvinder har tiltaget sig mere plads og er blevet mere accepterede i samfundet.

Vi kan jo ikke ændre det, der skete før i tiden – men vi kan sørge for, at vi stille og roligt bliver ligestillede!