Jeg har stadig en stak puttetæpper, som jeg har påtaget mig at sy lukkekanter på. Der har ikke været brug for dem, dels fordi der har været en “pukkel” af tæpper, dels fordi hjemmene ikke har fuld belægning af børn pga Corona. Så jeg tager det stille og roligt. De skal nok blive færdige!
Til gengæld har jeg nu lært mig at sy lukkekanterne på maskine på begge sider, mens jeg i alle årene har syet lukkekanten på retsiden på maskine, bøjet om og sømmet i hånden på bagsiden. Men det tager unægtelig mere tid.
Nu syr jeg den omvendt, dvs jeg syr den på maskine på bagsiden, bukker om til retsiden og stikker på maskine – og det bliver faktisk pænt!
Så nu er der et mere, der skal afleveres.