Jeg har altid haft noget med tal – datoer – ugedage, som spøger i min hukommelse.
Og pludselig opdagede jeg, hvad det var, der var bekendt ved denne uge:
Denne uge 2. november – 8. november er magen til den samme uge (45) i 2009. En uge, der kom til at betyde en omvæltning i mit liv.
Mandag 2. november 2009 var en ualmindelig smuk efterårsdag, hvor min schæferhund Whisky og jeg “trådte vande” og afventede, hvad lægesamtalen ville give som resultat næste dag. Søren havde været indlagt på Randers sygehus i et forsøg på at få bugt med de lungebetændelser, hans lave immunforsvar var årsag til gang på gang.
Når jeg læser min blog dag for dag i den uge, kan jeg helt klart huske enkelthederne – hvad der skete – hvordan det udviklede sig – hvordan han kom hjem – hvordan han forlod os. Efter både hans og mit ønske derhjemme og ikke på sygehuset.
Og jeg kan “bladre” og mindes dagene efter – sammen med mine børn og børnebørn. Det er gode minder at tage frem!
Den uge er der vist ingen af os der glemmer.
Det, der er uvirkeligt, er, at det allerede er så mange år siden.
Ja – men der er jo alligevel sket så meget på de 11 år.