Jeg er spændt på, hvad Whisky vil sige til en ny oplevelse i morgen – han skal have hundemassage! Det er en massør under uddannelse, som har efterlyst hunde at arbejde med og har lagt sit tlf.nr. på små riv-af-sedler hos dyrlægen. Og da Whisky stadig har lidt mén i sine bagben efter det slag, han fik som hvalp under træning, ringede jeg til hende og spurgte, om hun havde lyst til at bruge Whisky? Hun har fået henvendelser nok til sit projekt, men ville gerne prøve at give Whisky massage, og da hun er under uddannelse, er det gratis! Så hun kommer i morgen formiddag – det er jeg spændt på!