Øj, hvor har han det skidt, min lille Diki! Han har været hos dyr(tand)lægen og har fået 2 kindtænder opereret ud i dag! Det var varslet, da han fik en tandrensning for 2 mdr. siden, og jeg har ikke haft det godt med det, men det skulle jo til, hvis han ikke skulle få problemer med dem senere.
Selvfølgelig foregik det i narkose, og den har virket resten af dagen, så han har været omtåget, har sovet hele tiden og ikke haft lyst til noget som helst. Heldigvis drak han vand til aften, men han har tydeligvis ikke appetit!
Nu kommer problemerne de næste dage, for han må kun få blød mad, fordi han er syet inde i munden, og det er han jo ikke vant til.
Han må hellere ikke lege med hårde ting – han som elsker at gnave i et hud-ben eller en klov. De er gemt væk, og de godbidder, han elsker, må han heller ikke få i 10 dage! Foderet må jeg bløde op til ham.
Jeg har tænkt på, at han elsker torskerogn og makrel i tomat, så det vil jeg prøve at gi’ ham.