Ikke en lyd fra Diki i nat, det var jeg glad for!

En lille smule morgenmad spiste han – jeg prøver at være lidt kreativ med hensyn til hans mad, for han må kun få blød mad i 10 dage. Derfor lavede jeg æggekage til mig selv i går aftes, men han ville ikke have noget. Det ville han derimod gerne til morgen, og jeg havde netop gemt en lille smule! Så det fik han efter sine piller, som blev pakket ind i lidt leverpostej!

Han er livet op, morgenturen havde han ikke havde lyst til, da først han havde tisset! Men han gik med, og det gav ham lidt energi igen!

Han sover stadig meget, men han følger efter mig fra rum til rum, som han plejer, og det er et godt tegn. Jeg er klar over, at han har “et hul i maven” efter ingen mad i går, så jeg forsøgte mig med en skive blød rugbrød til frokost, uden kanter og skåret i bittesmå tern, drysset med makrelguf. Det blev han glad for og spiste det hele!

Så tilsyneladende har han det godt nok efter omstændighederne.

Og en af assistenterne hos dyrlægen ringede og spurgte til, hvordan han har det! Det blev jeg da rørt over!