Diki begynder at være sig selv igen, bortset fra, at han ikke spiser ret meget – men han har heldigvis noget at tære på!
Han sover meget, og lige pludselig fandt han også trøst og hvile i sin gamle sækkepude! Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har været lige ved at tage den væk, fordi han sjældent bruger den, men den hører ligesom med blandt hans legetøj, som er samlet på hans lille tæppe! Og så vasker jeg den engang imellem, det er nemt, fordi den er fyldt med Krøyer-kugler.
Men der er altså heller ingen tvivl om, at den betyder tryghed! Også selv om den er for lille. Jeg syede den til mine børnebørn (som selv fik én også), så jeg havde den, når de som babyer kom på besøg. Dvs at den er over 20 år gammel!
Jeg syntes jo, at han skulle have en større pude, og jeg havde syet lignende puder i hør til flere andre Tibber i familien og vennekredsen, men den blev aldrig så god som den gamle, efter Dikis mening!
Det er godt med tryghed!
Nåh, stakkels lille hundemand. Det er absolut ikke sjov med sådan en omgang. Jeg har selv prøvet det. Så er det godt med sin velkendte, elskede seng at hvile ud i. Men godt at høre at det går fremad. Han skal nok blive helt frisk igen i løbet af nogen dage. Knus og hilsner til jer begge to her fra Gudhjem.