Godt Nytår 2021

Er jeg blevet corona-sløv?

Ja tempoet er åbenbart blevet nedsat, siden jeg bliver “efterlyst” af en omsorgsfuld (og daglig) følger, som ikke har hørt fra mig i flere dage!

Det må der gøres noget ved!

Der er heldigvis ikke noget i vejen, andet end at tempoet er gået ned, jeg kan godt mærke det selv, og jeg lægger helt sikkert skylden på “Corona”. Når man i så lang tid er mere eller mindre isoleret, og ikke har nogen forpligtelser – ingen syaftner – ingen fælles aktiviteter i såvel Fælleshuset som Depotgården, men kun daglig hygge med Diki (heldigvis for ham), gåture og familien en lille smule – ja så daler tempoet og foretagsomheden!

Man vænner sig også til det – det gælder nok mange. Men heldigvis keder jeg mig ikke! Jeg laver masser af håndarbejde, og jeg er meget på “nettet”.
Jeg er ved at opfylde et løfte og en dårlig samvittighed, hvor jeg siden 2012, da jeg startede Projekt Puttetæppers blog/hjemmeside op, og bl.a. har skrevet Projekt Puttetæppers historie. Det kneb bare de sidste år, og det vil jeg selvfølgelig indhente nu, efter at jeg for ca 1 år siden stoppede i styregruppen. Så det arbejder jeg intenst med, jeg har bare det problem, at systemet er ændret (det vides ikke hvorfor), så der er helt nye procedurer, jeg skal vænne mig til.

Og så strikker jeg! Jeg blev ikke færdig med det strikketøj, jeg havde så travlt med op til Jul, og heldigvis, for jeg fik ret i min anelse: det viste sig at blive for lille! Jeg kunne jo ikke prøve det på modtageren, men så fik han det alligevel, bare ufuldendt og ikke monteret. Det kan jeg råde bod på uden større besvær, der skulle bare mere garn til, og der er jeg så heldig, at vores lokale, gode garnbutik Vega garn har et “take-away” tilbud, så jeg kunne bestille garnet, betale det med Mobile Pay og hente det ved butikken! Så jeg er i gang!

2 tanker om "Godt Nytår 2021"

  1. Kære Hanne
    Godt Nytår til dig. Jeg har som den anden daglige læser også måttet savne dine opdateringer, og har også undret mig over dit fravær fra bloggen. Til gengæld er din iskolde og velbeskrevne tur til Esbjerg og hjem igen læst flere gange. Bare du ikke var blevet syg af den megen kulde. Dejligt, at du er klar igen. Sløv, tror jeg i alt fald ikke på.
    Venlig hilsen
    Inge

  2. Tak Inge! Det var så heldigt, at det var dejligt og stille solskinsvej – vi sad endda lidt på en bænk på kirkegården!
    Så 7-9-13 – ingen af os fejler noget! Men tak for omsorgen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *