Det var ikke sporsjovt at konstatere, at køle/fryseskabet var kaput, men det blev til en hel lille solskinshistorie, da sønnefamilien satte samlet ind med hjælp.

Inden søn og sønnesøn var tilbage fra Vejle med det nye køle/fryseskab, var jeg selvfølgelig i gang med at tømme det gamle – og pludselig så jeg “den lille røde” = svigerdatterens lille bil parkere udenfor, og hun, som havde været på arbejde i hjemmeplejen og Christina kom in for at hjælpe til. Sønnen havde “selvfølgelig” ringet og bedt dem om at give mig et nap med – ellers var jeg nok ikke blevet færdig, inden de kom med det nye!

Christina sorterede med hård hånd alt, hvad var for gammelt eller ikke så godt ud! (Hun er handicaphjælper i en familie, hvor det er en del af hendes job pga svagtsynethed). Og alt brugbart blev sat ud på den kolde terrasse, ikke-brugbart smidt i skraldespanden.

Det passede fint med, at “drengene” kom med det nye i en lånt trailer. Og imponerende var det at se dem (sønnen sidder i kørestol) håndtere først det gamle køleskab ud og derefter det nye, store skab ind igennem huset på en sækkevogn og ud i det lille køkken! De arbejder godt sammen, og Christian er en stærk ung mand! Alt lykkedes!

Diki var fuldstændig forvirret og gemte sig inde i arbejdsværelse, så Christina trøstede ham og tog en lille lur på sofaen sammen med ham!

Det fortjente ikke bare en kop kaffe, som vi fik, da alt det gamle var kørt på genbrugspladsen – men også aftensmad, som vi hentede i det nærliggende Pizzaria. Og vi nød virkelig, at det hele var på plads: køleskabet var vasket af og alle madvarer sat ind – det ser så fint og ordentligt ud! Gulvene var støvsuget og vasket efter transporten gennem huset – hvor er jeg heldig, at hjælpen altid er nær!