Ældstesønnen drømmer – som de fleste andre – om at flyve på ferie i Spanien igen! Og denne gang vil han have sin “Genny” med derned. Genny’en er en segway-kørestol, som har helt uvurderlig værdi for ham, og derfor er han ked af at skulle udsætte den for evt. hård behandling ved lastning i flyet. Så han har egentlig haft planer om at køre til Spanien i sin VW Multivan, hvor den står på en lift. Men det er langt at køre!
Så nu har han fået en anden idé! Han har undersøgt reglerne for, hvor meget den må fylde, hvis den skal lastes i et fly. Og så har han konstrueret et transport bur til den! På spisebordet!
Det er lavet af aluminiums skinner og skruet sammen, da han ikke kan svejse det. Og konstrueret sådan, at han nemt kan skille det ad.
Der er også tænkt på ramper og hynder, som altsammen kan pakkes ind sammen med Genny’en, der er foldet sammen og fastspændt med remme til kroge! Det er da godt fundet på!
Remme og hynder har han maskin-broderet navn på, som han gør med alt det, han laver: tæpper, puder, gulvtæppe til Multivan’en! Og når den skal af sted, bliver den selvfølgelig også dækket af et tæppe, der passer til!
Smart
Jeg er så imponeret over hvad din søn kan gennemtænke og udføre…..
Genialt – han skulle tage patent?
Hvor mon han får sine gode ideer fra??
Det kan jeg slet ikke komme i tanke om – men skønt han kan – både sy, svejse og skrue sammen – flot, flot – og jeg håber, de får en god tur, når vi igen kan rejse frit.
Gode hilsener fra Diana