Jeg forstår ikke politikere!

sygehuset

Vi var oppe på Brædstrup sygehus i formiddags, fordi Søren skulle have taget nogle blodprøver – åh hvilken anderledes oplevelse end i maj, hvor han blev kørt i ambulance og blev køresyg af den lille køretur! – nu kørte vi selv, og han gik selv ind, mens jeg fandt en P-plads. Det er min gamle arbejdsplads, og det er dejligt at se det glimrende, godt fungerende og velholdte lille sygehus med den smukke beliggenhed og masser af P-pladser udenom. Vi drak kaffe dengang på en lille terrasse ud til denne skønne græsplæne.

Men det skal nedlægges! Det er ikke nogen hemmelighed, og det har været besluttet længe. Og så vil man for mange, mange millioner kroner bygge helt nyt til Horsens sygehus.

sygehuset2

Det er ovenikøbet så vanvittigt, at den bygning, som ligger til venstre på billedet, er ganske få år gammel og bygget til en afdeling for genoptræning, som nåede at blive kendt for at være rigtig god, ikke mindst for hjerneskadede patienter. Den er bare lukket og ligger tom og ubrugt – er det samfundsøkonomisk? Er det patientvenligt? Er det resourcespild?

Et tegn på, hvor mange aktiviteter, der foregår sådan en helt almindelig hverdag, er alle de parkerede biler. Der var mange, og der er lavet flere nye P-pladser, siden jeg arbejdede der.

Jeg forstår ikke politikerne, og hvad der foregår inde i deres hoveder. Jeg synes, det er politik, når det er værst!

2 tanker om "Jeg forstår ikke politikere!"

  1. Ja, det er sørgeligt og det er desværre, hvad der sker med alle de små, velfungerende sygehuse rundt om i landet.

    Jeg fatter altså heller ikke fordelene ved al den “stordrift”, men alt handler jo kun om økonomi i dag, og ikke om at gøre livet trygt og godt for borgerne.

  2. Annelise, jeg er ikke engang helt sikker på, at det VIRKELIG handler om økonomi, selv om det er det, de gerne vil have os til at tro! Jeg tror, det handler om magt! Om at demonstrere, at: vi ved bedst, og vi bestemmer! Og så er der nogen, der er dygtige til at gennemtrumfe deres vilje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *