Det er utroligt, hvad ældstesønnen kan frembringe, når motivationen og viljen er til stede!
Det er ikke nogen hemmelighed, at det var ved at tage livet af ham, at han i 4-5 år følte, han var opgivet til at sidde og “rådne op” derhjemme uden nogen form for job eller mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, indtil han endelig blev tildelt en førtidspension + en selvbetalt pension med flere års tilbagevirkende kraft, der satte ham i stand til at anskaffe en god bil med handikap-indretning samt en “Genny” = en segway, bygget til at sidde på for gangbesværede. De 2 køretøjer giver uafhængighed og mange muligheder for at komme omkring.
En god symaskine med maskinbroderi faciliteter har givet uanede muligheder for at udfolde de uomtvistelige kreative evner, han altid har været i besiddelse af (f.eks.: når pigerne i skolen medbragte strikketøj til frikvartererne, tog han sit hækletøj med = en hængekøje af sejlgarn!)
Så han har de sidste 1½ år fremstillet de flotteste quiltede tæpper, hynder, kørepose, tasker og puder til såvel bilen og Genny’en som gaver til venner mm. Alt med fine tittekanter, broderier og initialer!
I disse “Corona-tider” drømmer han vildt om at komme til Malaga på ferie igen, og hans højeste ønske er at kunne medbringe Genny’en og ikke kun den manuelle kørestol, som han har haft med de andre gange. Med den er han blevet liftet op i flyveren – men den er jo ikke så smart at færdes i under selve ferien.
Da han har en uddannelse som klejnsmed, har han nu tegnet og fremstillet (hjemme i spisestuen) et transport bur af aluminium! Sådan at Genny’en kan beskyttes under transport i flyverens bagagerum! Han har undersøgt, hvad den må fylde og veje, og reglerne for, hvad handikappede må medbringe – og når styretøj fjernes (nemt), rygstøtten lægges ned, og strømmen slukkes (så den står stille ved støttebenet), så er det muligt!
Ramper til at den kan kommer op i “buret”, og hynder og puder pakkes under og broderede (!) remme spændes omkring, så er den beskyttet, et “hus” af foret, quiltet bævernylon pakkes udenom det hele, pyntet med diverse initialer og logo’er! Og en lille “låge” til surrings kroge til at surre den i flyets lastrum, mangler ikke!
Og så er der plads til 2 stk. 2 meter folderamper, så Genny’en kan køres op i bagagerummet i en udlejningsbil på feriestedet, da man ikke kan leje en handikap bil med lift nogen steder.
Fantastisk – pakket ud af bil og samlet til transport på 15 minutter!
ALT fremstillet af ham selv! DET ER GODT NOK SMART!
Simpelthen imponerende, din kreativiteter virkelig “givet videre” til næste generation Hanne
Hej Hanne (og Jan), det er imponerende!
Den kreative aare har han ikke fra fremmede, og det er nok en blanding af arv og miljoe. Miljoeet har du saa rigeligt leveret gennem hans opvaekst. Generne saa vi allerede hos hans mormor og morfar. Far elskede at pynte vinduer i butikken, og var god til det, og han insisterede paa at daekke festbordet op, naar der var selskaber derhjemme. Og mors kreativitet blomstrede hele hendes liv med kjolerne hun syede til sine doetre og striktroejerne til barneboernene.
Du har så evigt ret, Gitte!