Bekymringer

Vi har alle så mange bekymringer, at man skulle tro, vi var blevet immune!

Men det er jeg i hvert fald ikke! Jeg bekymrer mig meget for 2 af mine nærmeste – et af mine voksne børnebørn, som i går blev vaccineret med AstraSeneca! Og som har de bivirkninger, nogle får de første dage. Men bare det kun er det, og det går over – det håber jeg inderligt!

Og så er jeg jo bekymret for min søde lille Diki, som er meget, meget stille og sover det meste af dagen. Han er helt klart træt, og det er selvfølgelig godt, at jeg nu kender grunden – men! jeg er bekymret!

Diki får vanddrivende piller for vand i lungerne, det skal han have i 3 dage, før han skal begynde med hjertepillerne. Ikke noget problem med at tage piller, men han spiser ikke ret meget, sikkert fordi det er delvis nye foderpiller – jeg blander med det gamle foder – og så må han jo ikke få de godbidder, som jeg ellers forkæler ham med.

Men han får gulerødder, skåret i små skiver, og dem er han heldigvis glad for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *