…tegner et minde sig i mit hoved. I aften, ca ved denne tid, kl. 23 for 55 år siden, ringede jeg Søren hjem fra sin kortspilaften, for at køre mig på sygehuset. Jeg var gået i seng og havde lidt besvær med at komme i tøjet igen, og Søren måtte hjælpe mig. Jordemoderen, som jeg havde snakket med i telefonen, mente, at det var bedst, jeg kom ned på sygehuset – Dronning Ingrids Hospital i Godthåb (Nuuk i dag).
Og hun havde nok ret! For 4 timer senere, efter en hurtig og udramatisk fødsel, tog vi imod vores førstefødte, vores datter! Det var jo fantastisk!
Søren tog hjem og fik lidt søvn, men jeg kunne ikke sove, så med adrenalinet pumpende i kroppen og babyen liggende hos mig på gangen, indtil det blev morgen, skrev jeg breve til familien derhjemme!
Der er nogle oplevelser, man kan finde frem igen, selv efter 55 år!
sikke en smuk baby, til lykke til jer begge!
kh.fra Island
Frida
Tillykke til og med datteren. Det er vist den slags minder som aldrig forsvinder med mindre man bliver dement……