En dejlig fødselsdagsgave

Når Søren i morgen fejrer sin 75 års fødselsdag, har han allerede i dag fået en speciel gave: De blodprøver, der blev taget i går på Brædstrup Sygehus fik han resultaterne af i dag, da lægen fra Det palliative team ringede og fortalte ham, at både nyrefunktion og flere andre ting var helt normale! Kun blodprocenten var i underkanten, så han skal have et par portioner blod i næste uge, men det har han prøvet i juni, og det kvikker op! Han skal også trappe ned i flere slags medicin allerede fra i dag, jamen kan det være mere positivt? Vi er utroligt taknemmelige for, at “Pallis team”, som Søren konsekvent kalder dem, i Vejle er kommet ind i vores liv! Det er også meget tydeligt, at han har mere energi, jeg skal faktisk passe på ikke at gøre tingene for ham, når han nu gerne vil selv – og kan! Så vi kan glæde os til at fejre ham i morgen sammen med familie. De første er allerede kommet: ældstesønnen med familie, de hjælper os med blive klar. Det skal ikke være stort kalas igen så kort efter min, men den nærmeste familie, det skal nok blive hyggeligt.

3 tanker om "En dejlig fødselsdagsgave"

  1. åh Hanne, sikke et dejligt besked! til lykke til jer allesammen med det og den forestående födselsdag. livet er nu godt trods alt.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Hej begge to, hvor dejligt at høre, og jeg vil ønske Søren mange 1000 gange tillykke med dagen i morgen, og må I få en dejlig dag med familien.
    Knus fra mig. 😆

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *