Ganske rigtigt, så var det et galdestensanfald, jeg fik sidst på formiddagen, nærmest som lyn fra en klar himmel!

Det er noget mærkeligt noget – nu er det 20 år siden, jeg fik det første: på vej i bil hjem fra Frederikshavn, det var virkelig dumt! Og jeg anede ikke, hvad det var! Men jeg blev scannet på Brædstrup Sygehus, og der lå en håndfuld sten, men ikke nok til, at der skulle gøres noget ved det.

Så gik der 13 år! Så kom der et forfærdeligt anfald i 2013 – det værste nogensinde! Og på scanningen kunne man se, at der var ca 30 store sten…

Som gamle venner her på bloggen måske kan huske, blev jeg kikkert-opereret 6 gange, og så skulle galdeblæren have været fjernet den 7. gang. Men det turde de ikke, for de var bange for, at der skulle være arvæv, som kunne gøre det nødvendigt at operere åbent, og det mente de, jeg skulle skånes for! Og så morede jeg mig over, at lægen spurgte, om jeg troede, jeg godt kunne forklare mine børn det? Og så sagde han: “Nu tager det nogle år at danne nye sten, og under hensyn til din alder, så…”

Han vidste jo ikke, jeg havde i sinde at blive så gammel!

Så nu døjer jeg med lange mellemrum med de meget smertefulde anfald uden at kunne gøre andet end at dæmpe det med piller.

Det lykkedes ikke rigtigt i dag, jeg havde virkelig ondt, kvalme og kunne ikke være nogen steder! Så det blev sofaen under et tæppe, mens jeg håbede, jeg kunne sove. Det kunne jeg ikke, jeg havde meget ondt af mig selv! Og pludselig gik det over! Jeg gætter på, at det er en sten, der passerer.

Nu har jeg spist havregrød til aften (det kan jeg godt lide), og lavet en stor kande te, (og taget en mere af de stærke piller – det lovede jeg min datter, jeg må tage 3 om dagen).

Så er jeg sikker frisk igen i morgen!