Dag 3. Absolut fremgang, feberfri i går aftes og til morgen, har ikke hostet nær så meget i nat! Så det er dejligt. Smagsløgene har det det stadig ikke for godt, men det er ikke helt skidt: det er især søde ting, jeg godt kan smage – men ikke alt, f.eks. smager chokolade skarpt! Jeg prøvede lige 😉 Mærkeligt nok smager vand heller ikke, som det skal, nærmest lidt “dødt”/ingen smag! Og jeg kan ellers godt lide alm. vand!
Det er flaghejsningsdag i Byhaven, men selvfølgelig er der vikar på i dag, hvor der er 2 fødselsdage, og desværre også et ikke uventet dødsfald i nat, hvor en af vore ældste døde på sygehuset. Nu er den lille familie på 3, der alle boede her, væk på mindre end 1 år: datter, mor og nu far – meget trist, men det var godt, han fik fred. R.I.P. Hans!
Så der flages på ½ og senere på hel for fødselarerne.
Og Diki og jeg hygger os, han har åbenbart helt accepteret, at han ikke kommer ud og gå, men selvfølgelig i haven, alt det, han vil. Og når vejret er så godt, vil han gerne ligge ude på terrassen noget af tiden.
Jeg læser, strikker, drikker masser af te og spiser lidt!
Det er simpelthen godt, du er på den side af det tummel
Tak, Inger!
Ej hvor er jeg glad at læse du har det bedre, den der covid kan være en lortesygdom og mange er længe om at komme til hægterne. Fortsat god bedring, og jeg krydser alt jeg kan for at vi kan ses til efteråret.
kh.fra Island
Fríða