Jeg har altid været udpræget te-drikker, det var mine forældre også, men mærkeligt nok er jeg vist den eneste af 4 døtre, der næsten kun drikker denne gyldne drik!

Den aller bedste kop på dagen er den, jeg kun nipper til, fordi den er skoldende hed – det skal den være. Små bitte nip ind over tungen skiftevis med en bid brød. Hele den første kopfuld drikkes på den måde, “nippene” bliver større, efterhånden, men den næste kop er næsten lige så varm, så der startes på samme måde.

Normalt tænker jeg jo ikke over det, for sådan er det hver eneste morgen, men lige netop morgenerne p.t., hvor jeg ikke har meget appetit, og ikke meget smager mig, betyder morgenritualet meget!

I morges var jeg ovenikøbet sulten! Det har jeg ikke været i 18 dage! Og nu kan jeg spise mine sædvanlige 2 halve “mørkt landstykke” / grovboller. Lidt honning får det til at smage af lidt, og teen, som er en grøn blanding fra Perch’s med lidt frugtstykker i, smager helt som den skal!

Det er da en behagelig start på dagen – næh fra i dag starter dagen, som den plejer: Diki’s morgentur! Efter mere end 14 dage, hvor min dejlige hund har været utroligt tålmodig og kun er kommet ud i egen have, så gik vi i går eftermiddag en lille tur, og nu til morgen det halve af den normale morgentur! Og han var helt tydeligt glad og forventningsfuld, da jeg tog frakke på.

Jeg fik ellers noget af en melding, da jeg kom ud og mødte søde Mette, som hjælper mig med haven, og som i dag er hos naboen. “Hej – du ser da ikke godt ud!”, sagde Mette – og undskyldte!, men hun syntes faktisk, at jeg var meget bleg, og jeg ved jo godt, at jeg har tabt mig, og det ses først i ansigtet! Ja, sådan er det! Jeg har heller ikke sovet godt i nat, for jeg har hostet voldsomt i flere timer! Det skal op, det skidt: slimen i lungerne!