Det lykkedes – og hvem er mest træt? Diki eller jeg? Han trængte forfærdeligt til et bad, men jeg har jo ikke haft kræfter til det, og hans frisør har ikke tid. Så nu skulle det være! Og han var bare så utroligt sød! Stod stille i brusekabinen, mens han blev sæbet ind, skyllet og fik lækker conditioner i pelsen, som er lidt længere p.t. end den plejer at være. Det er hårdt for min ryg (jeg burde have et hævet badekar)! Han har det på fornemmelsen: at jeg ikke er helt på toppen – det så jeg også under min sygdom! Så han var også rigtig flink til at blive frotteret – og så prøvede jeg noget nyt, som jeg har set andre gøre: han blev pakket ind i de store, gamle badelagner, som er blevet hans, og lå lidt på badeværelsegulvet, inden han fik lov at løbe rundt og gnubbe sig på gulvtæpperne. Så blev han føntørret oppe i sofaen, det kan han godt lide!

Og så blev han pakket ind igen i hans eget patchworktæppe og lå og slappede helt af! Dejlige Diki!