Dejlig afslappet fødselsdag

Jeg havde slet ikke planlagt noget for min fødselsdag, så jeg blev dejligt overrasket, da 3 veninder fra Depotgården inviterede sig selv til eftermiddagskaffe og derfor blev “indlagt” til familietraditionen: Is-chokolade = vanilleis+kakaomælk+flødeskum, serveret i et højt glas med et sugerør og en lang toddyske, som vi altid fik i min mors familie, hvor der var mange sommerfødselsdage i sommerhuset, hvor vi boede de lange somre 3 familier sammen. Der fik vi kringle fra bageren, i går fik vi rabarberkage med egne rabarber+marcipan+mandler.

Datteren kom med gaver og en kæmpe buket blomster, som hun selv arrangerede på havebordet, og vi sad hele eftermiddagen derude og “larmede”!

Og i går aftes var ældstesønnen med familie inviteret på Café Cozy, hvor vi fik en kæmpestort wienerschnitzel (jeg bad om en doggy-bag og fik det halve med hjem til Diki – jeg kunne slet ikke spise op!). Victor fik en “byg-selv-burger”, hvor han selv kunne lægge den sammen med de ting, han kan li’ !

Og rabarberkagen var stor! Den rakte også til i dag, hvor Christina og hendes kæreste Felix kom forbi til formiddagskaffe!

Så alt i alt har det været en dejlig weekend, hvor jeg også har fået nogle skønne gaver: natkjoler, toppe og sokker – alt lavet af bambus og super blødt! Samt et smukt smykkesæt: halskæde med vedhæng + ørestikker i sølv m/guld, perler og sten. Og en bog, jeg har hørt meget om, men aldrig læst: Hvor flodkrebsene synger. Den glæder jeg mig til!

Og i haven sprang min “Klokken-8-blomst” ud med sin første blomst i går aftes!

Men faktisk startede dagen med endnu en overraskelse: Victor kom marcherende ind til morgenmaden, syngende af fuld hals: “I dag har Farmor fødselsdag, HURRA…” og havde lavet en fin tegning med flag! Så blir man da glad!

3 tanker om "Dejlig afslappet fødselsdag"

  1. Jamen, af et stort hjerte tillykke med den dejlige dag – skønt at blive fejret – med stort set hele familien på skift.
    I disse tider, hvor man ikke må knuse, må man vel godt sende et ikke mindre velment af slagsen her på “papiret”.
    Så et velment ønske for dagen og fremtiden fra
    Diana

  2. Tillykke med dagen.
    Må jeg spørge hvilket garn du har strikket din smukke bluse i ?
    Venlige Hilsner fra Birgitte

  3. Tillykke med dagen igår Hanne!

    Bogen kan Du glæde Dig til at læse! Den er bare så fantastisk god! Et “digt” af en bog og så godt skrevet!
    Mange hilsner fra Din navnesøster i CH.

    Hanne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *