Pyh – det var varmt! Men Fætter Christian havde inviteret sin unge Fætter Victor i Legoland sammen med Farmor! Så afsted kom vi – med Christian som chauffør!
De har det så godt sammen – Victor tilbeder sin store fætter!
Vi startede i den nyeste ende – Christian har feriearbejde i Legoland på 3. år! så han kender det hele!
Vi var i en meget speciel biograf med en mave-kildrende animationsfilm, Christian ville absolut have Farmor med og forsikrede, at der ikke skete noget vildt! Jeg vil ikke afsløre noget, men det var ikke farligt, selv om det føltes sådan!
Butikkerne skulle selvfølgelig også besøges, selv om der ikke skulle købes noget denne gang…
…men frokost og senere is kunne der godt blive til!
Tak for en dejlig dag, Christian!