Her gik man og troede, det var en afslapningsdag, man trængte til! Det var det måske også – men både Diki og jeg savner Victor, som rejste hjem med “børnetoget”/”skilsmissetoget” i går aftes (og der var i hvert fald nogen derhjemme i Brøndby, der savnede!).
Det har ikke været det store arbejde at have Victor på ferie i 12 dage (lidt længere end planlagt 1 uge). Han er så fornuftig og rolig, og han er meget selvstændig – klarer både bad, påklædning, sin mad, og underholdning i form af I-pad og spillemaskine! Og vi kan lave aftaler om f.eks. sengetid (han sætter en alarm til, og så overholder han den) ! Men der kan selvfølgelig godt opstå forsinkelser, hvis han nu havde glemt at ringe hjem og sige godnat! Det morer vi os over – han har nemlig udpræget humor og glimt i øjet.
Jeg har tænkt meget over, at sådan et helt “corona-år”, hvor vi slet ikke har set hinanden, betyder enormt meget! Der er sket så meget i hans udvikling både psykisk og motorisk. Han er en STOR dreng nu – heldigvis stadig barnlig på mange områder – men også moden!
Og så er han meget kærlig og betænksom. Det gælder både i form af knus og et særligt, lunt blik i øjnene!
Det har virkelig været en skøn oplevelse, og det er jo noget helt andet at være alene sammen, end når hele familien er her.
Victor er jo en slags “efternøler” i forhold til sine 4 kusine/fætre, og jeg har fortalt ham om, dengang de kom på ferie hos os/mig i Brædstrup, og de traditioner, vi havde dengang. Bl.a. “pandekage-traditionen” og “bagetraditionen”. Og så kunne vi lige gå tilbage her på bloggen og se de glade dage !
Jeg ville nok ikke kunne holde til det i dag (det er 11 år siden), men det er hyggeligt at se tilbage på!
Han havde glædet sig meget til at køre hjem med toget selv, det gik jo så godt sidste år. Og da han ringede hjemmefra og sagde tak for ferien, fortalte han mig også, at han havde fået en ny ven på toget – én med en hel pose guldkarameller!
Men vi savner ham! Allerede i går aftes, da jeg kom hjem fra Banegården, gik Diki og små-pev! Jamen selvfølgelig – han savnede Victor! Og det samme i morges – han tjekkede lige Victors seng – men nej desværre!
Og jeg har lavet “ingenting” i dag, for selvfølgelig har jeg været “på”, og det sidder stadig lidt i rygraden, at der skal sørges for nogle ting – og: “hvor er han henne?”.
Han kommer forhåbentlig snart igen!