Smörgåstorte (svensk opskrift)

smørgåstorte5

Smörgåstorten med rejer, rejeost, skinke, æg og dild har jeg lært at lave af et familiemedlem i Värmland, Sverige, som har arbejdet i en delikatesse i et supermarked.

Her kommer trin-for-trin-opskrift med Christian, 12 år og mig i kokkerollerne!

smørgåstorte1

Man starter dagen før eller mindst 6 timer før, tærten skal spises.

Toastbrød afskorpes og skæres til, så det får form som fadet, man vil bruge (rundt eller firkantet efter ønske).

Imellem og ovenpå 2 lag toastbrød (eller flere, hvis den skal være højere) smøres med rund hånd en creme bestående af rejeost, mayonaise, creme fraiche, lidt piskefløde og dild. Kan smages til med salt og peber, men det er ikke nødvendigt. Dækkes til og stilles koldt.

smørgåstorte2

Lige før servering pyntes tærten i denne rækkefølge:

– hakket hårdkogt æg

– mange rejer

– runde skiver af skinke, rullet til kræmmerhuse

smørgåstorte3

– æg skåret i både

– tomatsnitter eller halverede cocktailtomater

– agurkeryttere + lidt dild

smørgåstorte4

Velbekomme – den smager skønt!

kokkene

3 tanker om "Smörgåstorte (svensk opskrift)"

  1. Hej.
    Det er mig Christina, der er Hanne’s lille fotomodel.
    Jeg vil prøve og lave den mad herhjemme med min mor, derfor vil jeg bare sige tak for denne opskrift. (Måske vil Christian hjælpe os med det, det var jo ham der lavet det derhjemme ved Hanne og Søren der også, ikke så længe siden, havde fødselsdag)

    Med venlig hilsen Christina.

  2. Hej.
    Har lige nappet opskriften.Glæder mig til at prøve den og
    tak fordi du gider dele.
    Hilsen Pia Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *