Jeg er simepelthen så glad for, at Diki er frisk igen! OK jeg ved jo godt, at han har en lille hjertefejl, og at det er derfor, han hoster engang imellem! Men medicinen hjælper. Og det er tydeligt, at den slappe, triste hund, han var for nogle måneder siden, hvor jeg var dybt bekymret – han er erstattet med sit “gamle jeg” !

Den meget uheldige klipning, han var ude for i juli, er heldigvis snart skjult bag ny pels!

Og sådan ser han ud nu! Der mangler lige lidt på benene, som er “hakkede”, men ansigtet er lige som det skal være!

Sådan foregår det, når vi skal hygge om aftenen, når jeg er kommet på plads i min stol!
Han hopper op på fodskamlen, og jeg lægger benene op, så han kan lægge sig på dem – ÅHHRR, det er så hyggeligt!
Han har aldrig brudt sig om at sidde på skødet – hellere ved siden af og op ad mig i en sofa – men det her elsker vi begge 2!