Det er flere år siden, og jeg var usikker på, om jeg stadig kunne?…underholde med lysbilleder og fortællinger om:
“12 års hverdagsliv i Grønland 1962 – 1973” – så jeg har kigget billeder, trukket minder frem og husket mig på mange af de små historier, jeg tidligere har krydret mit lille foredrag med.
Og det gik sørme over al forventning, selv om det er nogle år siden, jeg gjorde det sidst!
Det var pensionistforeningen i Erritsø, som havde spurgt, om jeg ville? Et par af mine naboer er medlemmer, og de ved godt, at jeg har gjort det før.
En helt fyldt mødesal af pensionister lyttede og så Sørens flotte lysbilleder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de syntes om det! De morede sig højlydt over mine historier og spurgte også ind til mine oplevelser.
Og så blev jeg da noget benovet over den flotte kurv med lækkert indhold, jeg blev belønnet med! Det er jo ikke noget, jeg tager noget for, men selvfølgelig blir jeg glad for sådan en gave!
Er der ikke noget med gamle cirkusheste, når de lugter savsmuld…? 🙂 Nej, spøg til side. Selvfølgelig kan du endnu, det er jo dit levede liv. Det glemmer man ikke så let.
Jo, sådan er det jo – meen man skal jo lige holde hovedet koldt og tungen varm, når man skal underholde sådan en stor flok mennesker!
Det er rigtigt. Man kan ikke bare stille sig op og tale, der skal være en god forberedelse, men den slags kan du jo også, Hanne 🙂