Puttetæpper og stofgaver igen – igen

pu0809 henriette og hanne

Henriette blev ikke færdige til indleveringsfristen med de blokke, som hun ville sy til Projekt Puttetæpper med mønsteret  for 2008, men vi aftalte, at så skulle jeg nok få noget ud af dem alligevel, så jeg doblede hendes 8 blokke op og syede 8 mere i stof, der mindede i farverne om hendes (vi kan godt se, hvem der har syet hvad, men vi fortælle ikke hvordan!). Og så monterede jeg det, så det kan komme med på Træf i Roskilde i morgen og blive vist frem sammen med alle de andre dejlige puttetæpper, vi har med for at vise dem, før de bliver afleveret. Det flotte grønne kantstof er iøvrigt købt hos HANNE’s for penge, vi har modtaget fra Tuborgfondet!

Donation i Aalborg 280809

Og mere stof modtaget fra Aalborg! Sikke nogle dejlige farver!

Og se så her – jeg bliver helt varm om hjertet! Den yndigste lille “Dear Jane” quilt:

pu0809 tove susse

– eller rettere 1/4 Dear Jane. Der er nemlig 4 dele til et sengetæppe, syet som “quilt-as-you-go”, der bare ikke er syet sammen. Af det bliver der nu 4 puttetæpper med hver sin kant omkring. Jeg har skrevet det før: hvor er det dejligt, at de ufærdige tæpper kommer til glæde og gavn for et barn i stedet for at det samler støv!

En tanke om "Puttetæpper og stofgaver igen – igen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *