Det har været en særlig dag! Endelig i morges kunne jeg – på dag 141 fra stik nr 2 – komme ind på “vacciner.dk” og bestille en tid til mit 3. stik, som vi hele tiden bliver tudet ørerne fuld om at tage! Og det gik tjept! Jeg kunne have fået en tid i Middelfart kl 9, men det kunne jeg ikke nå! Så det blev til Kolding vaccinationscenter kl 16.05, den herboende søn ville gerne køre mig!
Jeg må sige, jeg er imponeret over, hvor flot det blev håndteret. Der var virkelig mange, der skulle vaccineres, men der var også mange til at udføre det, og det hele foregik i god ro og orden. Jeg gik direkte igennem – en smule hurtigere end dem, der skulle have Moderna (jeg skulle have Pfizer), og det var sjovt at se, hvor forskellige vaccinatørerne var! Der var tydeligvis sundhedspersonale, men også mange i camouflage uniformer = en eller anden slags militær. Jeg kom ind til en hyggelig sønderjysk militærmand, der udtalte mit navn på tysk! Så nu har jeg “skuddet” i armen – tak for det!
Tidligere på eftermiddagen hentede sønnen og jeg min lille nye, stærk metalblå bil, som præsenterede sig rigtig fint, nysynet, blank og ren, med benzin til 100 km, el-lås (det var der ikke på den gamle), og med en nummerplade, man ikke lige glemmer!: DD 95000 !
Vi havde aftalt nogle tilknyttede indkøb, og det var så heldigt, at vi kunne spadsere/køre mellem de 3 nye store, flotte butikker: BILTEMA, JYSK og ELGIGANTEN, hvor vi kunne købe overtræk til bagsædet + sikkerhedssele til Diki, en pude i memory-skum til mig på forsædet mm, samt et par manglende julegave, bl.a. til Diki!
Så nu er bilen kommet hjem og holder i indkørslen i begyndende frost:
What’s not to like? Nu er skuldrene faldet ned!
Det er da bestemt en dag af de helt store, i dag :). Tillykke med både 3. stik og den flotte blå bil. Jeg fik mit 3. stik fredag i sidste uge (den 10.), uden eftervirkninger overhovedet. Min mand fik det i går, og han ligger fuldstændig underdrejet på sofaen i dag. Jeg håber nu alligevel, mit det virker lige så godt som hans.
Tak!
Jeg er sikker på, at det virker lige så godt.
Jeg har ikke haft bivirkninger de andre gange, men er en lille smule ør i hovedet denne gang. Det går forhåbentlig hurtigt over.
Ha-ha – ja mon ikke!
Tillykke
Tak!