…at jeg ikke har kunnet komme ud på morgentur med Diki!

Det var, da jeg var i isolation med Covid-19 i april, at Diki og jeg ikke kunne gå vores sædvanlige tur – i dag er det pga en tyk, sort, blank is-skorpe! Jeg kunne se det allerede i nat, da jeg var oppe, og det lå der stadigvæk kl 7.30, da jeg stod op. Der advares også hele tiden i radio og TV, og det ligger åbenbart overalt. Jeg tør simpelthen ikke, for i forvejen er jeg ikke alt for sikker på benene, og jeg er altid bange for at falde om vinteren, når der ligger sne og is på fortovene – jeg skal hilse og sige, at der er godt nok mange, der ikke rydder deres fortov!

Så Diki må nøjes med at komme ud i min lille baghave, og det accepterer han! Han har fået sin sædvanlige morgen-børstning, som også er en kæletur! Og han har været ude flere gange. Og så følger han mig som sædvanligt rundt i huset, hvor han har kurve i alle rum! Det er så hyggeligt: han kommer listende, når jeg har skiftet opholdssted, og så ruller han sig sammen og lægger sig i sin kurv eller i en sofa.

Jeg tør ikke engang gå ud til postkassen efter avisen! Men det skal nok hjælpe, for jeg så en af vore gartnere, der passer fællesarealerne, gå rundt med en stor bøtte og strø store håndfulde salt – også ind i de enkelte indkørsler.

Jeg har ellers nogle rigtig gode støvler med snøre og tykke “larvefødder” under. Jeg havde også dejlige gummistøvler med lækkert varmt for! Men dem har jeg lige foræret til Victor! Jeg opdagede, da hans sko stod til tørre efter snevejret lillejuleaften, at han nu har samme skonummer som mig (36) og lod ham prøve dem – og de passer perfekt, så dem kunne han jo bruge, når han skulle ud i sneen. Og da jeg ikke bruger dem ret tit – hellere snørestøvlerne – spurgte jeg, om han ville have dem? Han blev mega glad, og hans forældre også, for han har svært ved at finde sko/støvler, der passer til hans høje vrist.

Han tog dem på, da de kørte hjem – det er et godt tegn!