Hjertehund

Diki – min hjertehund!

Jeg fik hjælp til at vaske ham forleden, datteren vil gerne, og hun siger, at han er den nemmeste hund, hun har vasket! Han pels har ikke været så lang i mange år, men den bliver gennembørstet hver morgen (også i dag, selv om det umiddelbart måske ikke ser sådan ud?) – og han elsker den omsorg. Han er også mere livlig, når han er ren og lækker efter vask og balsam!
Men helt frisk er han desværre ikke nu, hvor han nærmer sig 10 år (til april), han er blevet hjertehund i bogstavelig forstand, med et hjerte, der ikke pumper helt, som det skal og derfor behøver hjælp i form af piller, både hjertepiller og vanddrivende, da han hoster pga vand i lungerne.

Det er selvfølgelig meget, meget trist, at han ikke har det rigtig godt, men med hjælp fra medicinen har han alligevel et godt liv sammen med mig: han vil gerne lege, han er stadig glad for mad, han nyder omsorgen, men også gåturene i begrænset omfang, og han er meget glad for familien og hopper og danser omkring dem, når de kommer!

Så jeg krydser fingre for, at han klarer sig, og at vi har mange gode dage sammen endnu!

2 tanker om "Hjertehund"

  1. Jeg haaber han vil leve mange aar endnu, og fortsaette sit formaal her i livet: at vaere din trofaste ledsager og ven!

    • Tak Gitte – det håber jeg i den grad også! Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære ham!
      Han har det heldigvis også meget godt det meste af tiden, og vil gerne både lege og kæle!
      Så hvornår kommer du igen og ser til os?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *