Jeg blev færdig med Mary-svøbet i går aftes, som jeg havde håbet. Jeg troede, jeg kunne blive færdig, mens jeg så håndboldkamp – men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om! Det var ikke nogen god kamp set med danske øjne (hvordan kan det være, at de “dygtige drenge” engang imellem, og på et dårligt tidspunkt, nærmest falder kollektivt igennem?)

Så er det godt, at jeg altid har flere strikketøjer! Så det blev et lige-ud-ad-landevejen, nemlig min første “Novice” fra Petite Knit, den er, som navnet siger, utroligt nem! Men den er god til et spændende garn, der ikke skal strikkes i mønster, men netop lige-ud-ad-landevejen!

Da kampen var ovre, var det fint at tage Mary-svøbet op igen og få det strikket færdigt (jeg havde faktisk lavet en ærgerlig fejl, før jeg lagde det væk, så der måtte strikkes lidt baglæns først! Nu skal der hæftes et par ender og sys en enkelt søm på yderborten, så skal det vaskes og spændes ud – tænk, det lå jeg og planlagde i morges ved 6-tiden, hvor jeg syntes, det var for tidligt at stå op! Jeg tror, det lå i underbevidstheden.

Det er rigtigt indevejr i dag, vi venter på stormen! Jeg har ikke noget, der skal fastgøres eller bæres ind (jeg har ellers fået tilbudt hjælp! – dejligt med hjælpsomme børn!), så kan tage det helt roligt. Den sidste store storm “Bodil” kom lige, da jeg var ved at flytte hertil, den kan jeg meget tydeligt huske, men endnu tydeligere husker jeg stormen 3. dec. 1999, hvor svigersønnen og lille Frederik, 3 år gammel, var på vej hjem fra ferie i Malaga, og flyet ikke kunne lette/lande, så vi ventede og ventede. Og hvor datteren var så heldig, at hendes bror gerne ville køre til Billund, da de endelig var på vej, for den tur havde hun ikke klaret alene: i mørke og med væltede træer på vejen, som var svære at se. Nu må vi se, hvor slemt, det bliver denne gang!