Det var en meget flot medlemsudstilling, der var på Træf i år, og meget forskellig, det var en klar forbedring fra 2008. Det har jeg mange flere billeder fra.
Men jeg havde et hyggeligt gensyn, idet kuffertudstillingen “Koldt og varmt”, som har turneret i Europa i 3 år, nu er tilbage i DK, og derimellem min lille 60 x 60 cm quilt “Tyttebærskoven”!
Jeg blev så glad for at se den igen! Et par damer var ved at studere den nærmere, og de syntes ikke, de kunne se nogen tyttebærskov! Det kan jeg faktisk godt! Altså ikke bogstaveligt, men det lave grønne, lidt vand og de røde bær – vi har jo plukket rigtig mange tyttebær i de svenske skove i Värmland og Dalarne, så.. Men det er nu ikke mig, der har givet den navn. Mønsteret er fra Tone Bergli Joners bog “Lap på lap”, og der hedder det sådan. Jeg havde i årevis lyst til at sy den, og det har jeg ikke fortrudt, selv om firkanterne kun er 2 x 2 cm. Der er bla. mange stumper silke, og det giver liv.
På min tur gennem butiksområdet faldt jeg igen for Patchworkværkstedets stand. Lene Krogh bruger sådanne flotte farver, som jeg er vild med. Som f.eks. denne lille pink quilt:
Den kunne godt omsættes til lidt større firkanter og blive til et tæppe. ´
Og det turkis vægtæppe ved siden af de flotte tasker! De 2 tæpper bliver jeg vist “nødt til” at sy!
Prøv også lige at se denne bakkeserviet! Kunne den ikke gøres lidt mindre og sys som dækkeserviet?
Hej Hanne,
Ja, sikke nogle skønne farver, og modeller. Det er altid dejligt at se noget nyt og få nogle ideer, så man hele tiden har lyst til at starte på noget nyt, og holde sig igang med at sy.
Hilsen
susanne
Hej Hanne.
Ja hun er dygtig Lene, jeg er glad for at jeg bor i nærheden, hun er meget inspirende at komme til.
Og sikke nogle flotte ting.
Kh fra Laila
Det er vist godt, vi andre ikke bor alt for tæt ved Lene!!! Jeg er også helt vild med hendes ting – jeg købte det søde julestof (juletræer på hvid baggrund). Jeg har også tænkt at sy en dækkeserviet, da jeg købte et lille stykke af trådrullestoffet. Tak Lene for din dejlige stand.
Knus Kirsten.
Ja, Lene har virkelig en skøn smag i sammensætningen af stoffer – og fræk!