31. marts 1997 = i går for 25 år siden tog ældstesønnen og svigerdatteren hjem fra påske-ferie hos os i Brædstrup med besked om, at jeg fra nu af ville have telefonen i soveværelset om natten – vel vidende, at der var knap 3 uger til termin med deres første barn. Og da vi gik i seng og trak en lang ledning til fastnet-telefonen i stuen, sagde jeg til den vordende Farfar: nu skal du bare se, nu vil Jan narre os april i morgen!

Kl 6 om morgenen ringede han! Han nåede ikke at sige noget, før jeg sagde “Aprilsnar! – nej, den hopper vi ikke på!”

“Det er ikke aprilsnar, Mor!” Han var kommet hjem fra natarbejde, og vandet var gået! Så som aftalt startede jeg bilen og kørte til Fredericia for at tage med på sygehuset, når det blev op over. Det blev det ikke før om aftenen, men jordemoderen mente ikke, det ville blive før næste dag, så den vordende Far blev sendt hjem for at sove, svigerdatteren blev lagt i seng, og jeg fik en stol at sidde i – det ville da godt nok blive en lang nat!

Men han snød alle, den lille gut, og pludselig måtte jeg sende bud efter Far’en, som jeg ikke kunne ringe op, fordi han sad og fik tiden til at gå med at snakke i tlf.! Så jeg måtte have andre til at løbe hen og banke ham op – og så troede han selvfølgelig, at vi ville “narre ham april” ! Han nåede det dog lige akkurat, for Christian var ikke nogen “aprilsnar”, han ventede til nogle minutter, før han arriverede nogle minutter over til 2. april!

Og alt gik godt, de fik den dejligste lille sorthårede dreng, og jeg fik en stor oplevelse og blev Farmor!