Førstehjælp!

Diki 4 mdr med sin skildpadde

Jeg fryder mig altid, når jeg oplever god kommunikation med Diki! Det er på mange områder, og det kan være både som meddelelser eller bare intern forståelse for nogle ting.

I går aftes havde han først småklynkende gået rundt med (formentlig) resten af et tyggeben – det har jeg lært, at jeg ikke skal tage mig af: han leder efter et sted at gemme det! I går endte det med at blive gravet ned i haven!

Men senere hørte jeg ham klynke igen, og da lå han i entréen og kiggede ind på mig, sådan meget direkte, mens han kom med små klynkelyde – hvad var der galt?

Jo, foran ham lå hans elskede “skildpadde”, ét af hans mange bløde legedyr. Denne har han haft helt fra lille hvalp i 2012! Og den er passet godt på, men den var blevet slidt på maven, og nu havde han fisket noget af fyldet ud – det var han åbenbart ikke så glad for!

Så jeg måtte jo reparere den med nål og tråd! Imens han holdt skarpt øje, liggende lige foran mig på min fodskammel!

Fin igen!

Og så fik den en ordentlig ruske-tur!

Jeg er SÅ glad for, at han har fået det så godt igen! Medicinen for hjertet + vanddrivende for vand i lungerne hjælper fint nu, hvor han får lidt mere vanddrivende. Han hoster ikke så meget og hiver ikke så meget efter luft, når vi går tur.
Han skal ikke have alt for mange løbeture efter legetøj om aftenen, som han elsker – men det klarer han selv: han stopper efter et par gange!

Så jeg satser på, at jeg har ham nogle år endnu! (Jeg var faktisk meget bekymret for bare et par måneder siden).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *