Vi har en lille leg, som er blevet tradition, Diki og jeg:
Når vi har spist til aften, og jeg sætter mig i min lænestol, kommer han med en bamse, som jeg skal kaste, så han kan “fange” den og komme med den igen-igen! Det har jeg vist fortalt før, men det gør ikke noget – her er en variation!

Jeg har det bedre, men er stadig meget træt og lidt svimmel, så nu til aften, da jeg havde spist en lille smule, lagde jeg mig på sofaen med en pude under hovedet og et tæppe. Så nu skal vi lege, tænkte Diki og kom med sin gamle grønne padde, som jeg lydigt kastede ud i stuen – og han fangede.

Og så kom han med den og satte sig ved armlænet på min lænestol på den anden side af bordet! Og så fuldstændig forvirret ud! For jeg sad der jo ikke!

Det så simpelthen så sjovt ud – jeg kunne lige se hans hoved hen over bordet. Det gentog sig 1 – 2 gange – 3. gang huskede han, hvor jeg var!

Vi er vanedyr begge 2! Hvor er jeg glad for, at jeg har ham! Nu fik jeg lige et lille grin, og så en lur!