Det er godt med venner!

Jeg har knoklet i de sidste dage – i den varme, som jeg har svært ved at holde ud! – for at få Christians sengetæppe så langt, at quiltningen kan starte.
Men jeg var lige ved at give op i dag af udmattelse.

Heldigvis havde jeg en aftale på Depotgården om hjælp til at “sandwiche”, lime og fiksere tæppets 3 lag, så jeg tog mig sammen, stoppede det hele i et stort net og kørte derind, inden de gik hjem fra tektilværkstedet (og så købte jeg lige brød med til eftermiddagskaffen!).

Heldigvis var der et par frelsende og hjælpsomme piger, der straks smed, hvad de havde i hænderne og tog fat sammen med mig. Vi kunne så konstatere, at min fornemmelse var rigtig: bagsiden er for lille! Men det er der råd for, den kan “skarres” (øges), og det kan jeg nemt gøre herhjemme, når jeg nu præcis ved, hvor meget, der skal føjes til.

“Toppen” (oversiden) er helt færdig, det blev den i formiddags, en smal og en bred kant er syet på, det hele er strøget – og det ser bare godt ud! Så på mandag er de klar til at hjælpe mig med at lægge det sammen, så jeg kan quilte.

Det er utroligt, hvad det betyder, at der står gode venner klar, når man trænger mest til det! Opmuntring, håndtering og godt humør virker som ved et trylleslag, så træthed og mismod forsvinder, og man er klar igen! Også selv om det er stort!