Der må være andre, der kender den fornemmelse, det er, når man bliver totalt opslugt af en bog?
For mig sker det også (og måske især), når det er en bog, jeg har læst før, flere gange, og som alligevel fanger mig og sidder i mig, nærmest som en fysisk følelse!
Jeg har altid været en læsehest, lige fra jeg var 8 år og gik i 2. klasse og begyndte at læse små letlæselige bøger – jeg var hurtig til at lære det.
Jeg læser ikke hele tiden mere (falder ofte i søvn og kan have svært ved at koncentrere mig). Men pludselig bliver jeg fanget af en bog med et godt indhold – eller kommer selv i tanker om én, jeg længes efter at læse igen!
Det gælder i meget høj grad den, jeg lige har lagt fra mig (igen): Rosamunde Pilcher’s “Konkylie samlerne”. Jeg er helt udmattet! Den er så fantastisk!
Jeg har set den som film også (heldigvis først efter at have læst bogen), og det er også en dejlig film. Men film kan ikke få alle detaljer med – det gælder alle filmatiseringer af bøger – og slet ikke, når det er Rosamunde Pilchers tekster, der er så detaljerede, så ubegribeligt fint beskrivende, at det ikke er til at fatte, at nogen kan skrive sådan!
Jeg fik bogen engang i fødselsdagsgave af en anden voksen-spejder, som jeg samarbejdede med – det må have været i 1999, og jeg kendte slet ikke forfatteren! Jeg var midt i en stor spejderlejr, hvor jeg havde ansvar for hele registreringen af 22.000 spejdere! inclusive flere tusind udenlandske spejdere og deres sammenkobling med danske spejdergrupper. Det var vildt spændende, så der gik noget tid, før jeg havde overskud til at læse skønlitteratur!
Men så skal jeg ellers love for, at jeg blev indfanget, og senere læste jeg mange flere bøger af samme forfatter. De er allesammen gode (det er filmatiseringerne ikke allesammen!), og jeg nyder dem. Men Konkyliesamlerne er noget helt, helt særligt! Stadigvæk – ikke til at ryste af sig!
Dejligt, skønt, smukt!
Hej Hanne, du fik mig lige mindet om,at det er længe siden jeg har læst Konkyliesamlerne og fandt den straks frem igen. Dejlig bog. Ligeledes Vintersolhverv og Vejen hjem. Men filmatiseringerne giver jeg ikke meget for, jeg vil helst selv forestille mig personerne. Og i visse tilfælde laver filmene helt om på handlingen, det bryder jeg mig ikke om. Mange hilsner navnesøster HanneHaH
Jeg er meget enig! Det er også mine yndlinge + September!
Den allerbedste er Vintersolhverv, den læser jeg hvert år i november som en optakt til julen, og jeg finder nye vinkler i den hvert år. Det er ligesom at komme på besøg hos gode venner! Jeg læser enormt meget og har altid gjort det. Det er en arv fra min mor og min morfar, og heldigvis er mine børn også glade for at læse. Det kniber desværre lidt mere med børnebørnene, for her er det jo mest skærmene der trækker, desværre. Jeg har fundet ud af at med benene oppe på fodskamlen og bogen på knæene på en bogpude så kan jeg strikke samtidig, når det ikke er noget alt for kompliceret. Så er der dømt råhygge 🙂 . Knus til dig og Diki fra Gudhjem
Den har jeg også læst flere gange – og kommer til at gøre det igen, for den står også på hylden.
Jeg har læst bøger fra jeg var 8 år, og min rektor blev meget overrasket, da han spurgte os alle, da vi nye elever i 1. mellem (6.klasse), hvad vi læste p.t. ? Jeg var ved at læse Forsythe Sagaen, som jo er mange bøger = en ordentlig moppedreng, og ikke lige børnebøger!
Vi læste alle meget i vores hjem, og min yngste søster sled “Borte med blæsten” op (efter at jeg havde læst den flere gange), så vores forældre lod den ny-indbinde og gav hende den i konfirmationsgave!
Jeg lærte af min mor at læse og strikke samtidig, og det gør jeg stadig: jeg har en “book-seat”, som står på spisebordet, og som holder bogen (eller avisen), så jeg har hænderne frie til at strikke!
God læselyst i Gudhjem fortsat!