Jeg tror, at jeg aldrig mere tør være så optimistisk, som jeg var med 3 tilbud på hånden om en ny hund!
For lige pludselig var hånden tom!
Den første kan familien alligevel ikke sende fra sig! Det er ikke helt udelukket, men det undersøges, om et ældre familiemedlem må ha’ den, der hvor hun skal flytte hen.
Den anden har et meget stort adfærdsproblem, som er grunden til, at den skal finde et nyt hjem uden børn og andre hunde! Ellers en sød og kærlig hund, som er elsket af alle – men den er nærmest traumatiseret i forhold til mad! Tåler ikke, at andre hunde el børn har mad!
Den tredie har en anden fået chancen for at se først!
Så jeg er stadig alene uden udsigt til en lille ny ven 🙁
Så lige p.t. kan jeg måske håbe på den 3., som er en 7-årig avlshan, som skal have lov at gå på pension, men jeg tror desværre ikke så meget på det.
I dag er jeg blevet spurgt, om jeg er interesseret i en 1-årig Lhasa Apso/Shih Tzu ? Men jeg er lidt nervøs for, om en 1-årig er for sprælsk? og dermed kræver mere af mig, end jeg kan klare?
Det gør mig urolig og rastløs – jeg syntes eller, at jeg var kommet i gang igen – jeg går også troligt min morgentur med den hund, jeg ikke har! Ellers kan jeg slet ikke finde min dagsrytme. Mine naboer siger, at jeg ser så ensom ud, når jeg traver af sted i den tidlige morgen! Men det er også hyggeligt at møde de hunde / mennesker, som Diki og jeg har mødt mange, mange morgener de sidste 9½ år, hvor vi har boet her.
Jeg har tid til at sy en masse patchwork, som jeg gerne vil – men det bliver ikke til noget! Det ligger klar på arbejdsbordet, men det blir ikke til ret meget! Jeg strikker ser TV og læser lidt (langsomt og ukoncentreret).
ØV!
Hej Hanne! Jeg synes det lyder som om problemet med hund 2 ikke er hunden , men hele familien? Stakkels hund! En hund behøver tålmodighed! Og konsekvens! Over mange år!
Du må ikke give op! Kommer tid, kommer næh. . ikke råd, men hund! Tag Dig bare tid! (Det er lidt som at være gravid ikke. . . det tager også tid, men så bliver resultatet også godt!)
Mange hilsner fra Hanne,ch.
Det er jeg helt enig med dig i, Hanne,ch ! Men jeg er heller ikke i tvivl om, at familien gør alt, hvad de kan for at hjælpe den ellers meget søde hund, som de elsker! En løsning kunne være at skaffe den en ny familie, og det tror jeg på. Jeg ville gerne hjælpe både hunden og dem! Men det kan jeg ikke, når tanken er, at den hund, jeg skal have, skal være en del af Helles familie på sigt. Det gør mig virkelig ondt!
Jeg håber, du har ret mht “kommer hund”! Så sent som nu aften, da jeg havde lavet frikadeller og stuvet spidskål, sagde underbevidstheden: “Diki blir også glad for en frikadelle …nå nej!
Giv ikke op, Hanne! – jeg er sikker paa at dine meget dygtige “Tibbe-venner” der kender alle i Tibbe verdenen, traeder til igen, hvis du holder fast og fortsaetter med at “pushe” venligt. Og det ved jeg du er god til! – efter mange aars traening og praksis.