Jeg har strikket en slipover til Ebbe, 7 år, som led i en konkurrence hos MARKNO, hvor det var en bundet opgave at strikke af 4-trådet strømpegarn. Jeg var egentlig begyndt med 6-trådet strømpegarn i de samme farver, men opdagede min fejl og fik travlt med strikke en ny.
Jeg elsker Kaffe Fassets farver – også i strømpegarn..
.. og har valgt at strikke vesten efter egen opskrift i 3 matchende 4-trådede strømpegarner.
Det gode ved en slipover i strømpegarn er, at den er let, varm og bæres udenpå en t-shirt eller skjorte, så hvis man er lidt sart mht uld, så mærkes det ikke. Ebbe er i hvert fald glad for den. Og så kan den jo vaskes i maskinen! En fordel i en travl familie med raske drenge.
Den er flot! Er det en opskrift du vil dele med andre? Fx på http://www.drengestrik.blogspot.com
KH Britta
hihi, han er dejlig! og vesten er blevet fin, smukke farver, som forventet fra KF.
kh.fra Island
Frida
Ja, han er frisk, Frida! Tak for roserne.
Britta, opskriften er en del af konkurrencen, så jeg er lige nødt til at kende resultatet af konkurrencen, før jeg offentliggør den, eller Markno gør det. Men ellers er det en god idé! Jeg vil nok lægge den ud her på bloggen, men så kan jeg jo henvise hertil.