Det er så dejligt at se og mærke, hvordan Aramis bliver mere tryg og føler sig hjemme hos mig! Der er ikke noget at sige til, at han var lidt urolig og usikker ved alle de ukendte ting: trafikken, fremmede hunde og sin nye bedste ven = mig, men det er allerede blevet rigtig godt!

F.eks. kan han godt finde på at tage min stol med godt overblik over stuen!

Og han har også opdaget, at han har god udsigt over den lille plads i midten af vores gruppe af huse, og kan holde øje med, hvem der kommer og går! Lige nu gør han krafigt, når noget bevæger sig – han er jo vagthund af natur – men han tier, når han får besked på det (som regel!)

Og i eftermiddag hilste vi på 3 små hanhunde uden at han kom i alarmberedskab, men kunne stå roligt og snakke uden direkte fysisk kontakt – og den ene af dem kender jeg endda for stor angst efter et voldeligt overfald af en større hund – men den kunne godt acceptere Aramis uden at skulle løftes op i sikkerhed! Det er stort! Deres ejere var vældig interesserede i at høre, hvad han er for en!