Jeg er mere end tilfreds – jeg er meget, meget glad og stolt!

7 uger tog det at “opdrage” Aramis fra at være en flot udstillingshund til at være en flink, rolig og lydig dansk hund hos en gammel kone!

Han har jo været en meget fin svensk udstillings- og avlshund: der ikke “promenerede”, men var flere gange nordisk champion, med en kæmpestor, flot pels, og en flot dansende gang i ringen med fuld opmærksomhed på opdrætteren!

Men i starten her var han nervøs og forvirret på gaden i fremmede omgivelser og en trafikeret gade – i stedet for en natursti ved siden af en cykel (så der skulle fart på). Og så med en fremmed, gammel dame uden ret mange kræfter i den anden ende af snoren! Og et fremmed sprog ikke at forglemme!

Det har været rigtig hårdt for os begge 2! Men fordi han har et dejligt sind, er meget kærlig, opmærksom og lærevillig, har jeg kunne guide ham til at gå afslappet i snoren i stedet for at hale af sted med mig! Der var et par uger, hvor jeg tvivlede på, at det ville lykkes for mig – HURRA!!! Nu ved han, hvad det drejer sig om! Og han ved også, at jeg er glad! Vanen med at kigge op på den, der holder den anden ende af snoren, har han fundet igen og praktiserer på mig! Så flot, Aramis! Og han får også megen ros og en hel del godbidder (han elsker tørret laks 😉 ) !

Han har hele tiden været tryg ved mig, det har jeg ikke været i tvivl om. Men usikker på at gå ud i min lille have alene – det har selvfølgelig været overvældende med alt det nye. Så når jeg vil have ham til at gå ud og tisse, før vi går i seng, så vender han om lige udenfor døren – men hvis jeg bliver ved døren, så går han hen i hjørnet, hvor han forretter, hvad han skal – og så kommer han susende!

Morgen og eftermiddag går jeg luftetur med ham, hvor han får gjort alt det, han skal, men de første par uger skulle det gå utroligt hurtigt, så jeg kunne næsten ikke holde ham! Nu går han roligt, og vil kan gå langt, før han finder den plet græs, han vil besørge på.

Jeg tror nok, at nogle af mine naboer har været i tvivl, om jeg kunne få styr på ham – jeg lå jo næsten vandret bagefter ham! Men jeg er stædig! Og fordi han er så kærlig og opmærksom, har jeg troet på det.

Hans opdrætter i Sverige, som gerne vil følge med i hans liv, har tilbudt, at hvis det ikke går, så kommer de gerne og henter ham! (600 km!) – men jeg har forsikret hende om, at det bliver ikke aktuelt.

Min datter og andre har fortalt mig, at jeg er meget heldig! Ja, det er jeg! Nu mangler der kun 2 ting: 1. på onsdag bliver han klippet af en professionel hundefrisør! Det glæder jeg mig til, for jeg kan ikke holde hans lange, tætte pels filtefri! Jeg forsøger, og det er hårdt for både Aramis og mig, selv om han også på det punkt er utroligt tålmodig! Men filterne kommer igen fra dag til dag.
Og 2: han skal lære at møde andre han-hunde uden at gå bersærk!

Det bliver spændende at se, hvordan han kommer til at se ud, og hvordan det kommer til at gå!