Min nabo i Brædstrup indtil for 10 år siden, Jette, fyldte rundt og fejrede det med en stor fest for familie, venner og naboer i går på Pejsegården, og jeg var så heldig at være inviteret – det var meget hyggeligt – ikke mindst med alle de små og store børn, der er kommet til i hendes familie!
Hun havde ingen fødselsdagsønsker, så må man jo selv finde på noget, hun kan få glæde af!
Jette går ture hver eneste dag året rundt, og hun strikker ikke, så det var ikke så svært for mig at komme i tanker om, hvad hun skulle have!

- Et Sophie Scarf, som er smalt og let i lækkert håndfarvet uld/silke garn fra Uldfeen til den lyse tid

- og et Sophie Shawl, som er tykt, bredt og stort til vinter – i uld/tweed håndfarvet garn også fra Uldfeen.
Det var en dejlig fest med masser af skøn mad – det kan de på Pejsegården! Og dejligt at møde gamle venner og naboer!