Er jeg ved at blive et pylrehoved? Det mener jeg ikke, at jeg har været med mine foregående 5 hunde – men ham her Aramis, som ellers er en stor, kraftig og robust han-hund, pylrer jeg vist om!
Det har jo nok noget at gøre med, at han stadig er “ny” for mig, og jeg ikke helt forstår hans signaler. Men nu er der jo også sket et par ting, på den korte tid, vi har været sammen:
Det gik så godt i starten for godt 4 mdr. siden, bortset fra, at det var lidt voldsomt at lære ham at gå pænt i snor! Men så fik han jo den store betændelse i “understellet” efter klipning, hvor jeg behandlede ham med diverse piller, spray og salve, og hvor han gik med skærm i 3 uger!
Og så var der fadæsen med en ispind, der blev slugt, med efterfølgende tvungen opkastning hos dyrlægen!
Begge ting skete en fredag op til en weekend, ispinden heldigvis om eftermiddagen, så han kunne nå at blive behandlet – men det første tilfælde blev først behandlet mandag, så det blev det jo ikke bedre af!
Nu var jeg så nervøs for, at det skulle gentage sig! For han har været urolig, samtidig med at han ikke har “leveret” afføring de sidste 2 dage! Skulle vi nu til det igen?
Jeg har på fornemmelsen, at der er en tæve i løbetid, der færdes på samme områder som os p.t., og at det måske er derfor, han er så urolig?
Så derfor gik jeg en ekstra tur med ham ad en anden vej her i formiddag – og der var ikke spor i vejen: han gik roligt og pænt, han mødte endda en lille hanhund, som han snakkede pænt med! Og HURRA! han leverede helt normalt, foruden de sædvanlige mange gange tissetår!
Det er en stor lettelse! Så lad nu være med at pylre!
Vi prøvede også noget nyt i går. Jeg er bange for, at han keder sig her hos mig – han er jo vant til 7 andre hunde + udstillinger og træning!
Jeg har bemærket, at han faktisk ikke er særligt modig, f.eks. går han helst kun ud i min lille have, hvis jeg er med eller står i døren. Så går han pligtskyldigst hen og tisser og skynder sig så ind til mig igen!
Datteren min, som kender mange fif, havde foreslået en tube makrelguf, som sættes af i bittesmå dutter alle mulige steder i haven: på træ, krukker, kantsten, stole ben, bordben osv, og det prøvede vi i går.
Succes!
Han fattede det øjeblikkeligt, og stille og roligt snusede/slikkede han sig rundt i haven – det kunne han godt li’ !
Og for en sikkerheds skyld tog han turen en gang mere – og så igen senere på aftenen, uden at han fandt mere! Men nu får han mod på at være i haven, og han lægger sig derude og slapper af. Jeg kan godt regne ud, at det ikke skal være hver dag, der er makrelguf i haven, men så må vi finde på noget andet!
Da vi nu var ude at gå en anden vej end vanligt, gik vi forbi dyrlægen, det havde hun rådet mig til, så han ikke tror, der skal ske slemme ting der hver gang! Så det var bare lige en tur på vægten og en lille snak med sygeplejersken (og en lakseguffer). Det gik helt fint!
Men så ligger bageren lige ved siden af, og der er en hundekrog uden for, som man kan holde øje med gennem vinduet, og det prøvede vi lige af. Jeg tør ellers ikke efterlade min hund i en hundekrog mere, som jeg ellers har gjort i mange år med skiftende hunde. Det gik så fint! Aramis fandt sig uden problemer i at blive bundet til krogen og at jeg gik, men han kunne så også holde øje med mig gennem vinduet, og fik selvfølgelig ros + en guffer, da jeg kom ud igen!
Så vi fik et par nye små oplevelser i dag – og nu har han lagt sig til en lille lur!
Hej Hanne!
Højt op med tommelfingeren herfra, Du har en klog datter! En lille smule hjernearbeit skal der til. Altså fra hundens side. Hundene elsker det og det udnytter noget energie. Og selvfølgerlig må der være en lille dame i løbetid et eller andet sted. Sådan duftede hans damer jo altid, når han blev forelsket. Vores første hund lagde sig 14 dage foran døren i entreen, ville ikke have mad, men rendte ingen steder selvom døren blev åbnet. Men han kunne ikke lade være med at klapre med tænderne,. . . og han så ret syg ud. Men var kun kærlighedssyg. Og så gik det over af sig selv. Og han blev automatisk et par “gram” slankere.
Mange hilsner fra Hanne i CH.
Tak Hanne, CH ! Ingen tvivl om, at Aramis har en hjerne, der vil stimuleres!
Og faktisk er det ikke så mærkeligt, at han reagerer på det stille liv her, efter at han har været meget sød og tålmodig i de 4 uger, hvor jeg har gået dårligt efter mit fald. Jeg oplevede faktisk det samme med Diki, da jeg var syg i et par uger i 2021!
De kender os – vore hunde! Han er virkelig en god hund, Aramis!
Hej Hanne
Du og Aramis skal være velkommen her på matriklen, så kan du få en kop kaffe og Aramis kan få leg i haven sammen med Kidogo.
Han er super flot din nye følgesvend og hvor han dog ligner Tjasse
Kh Annette
Tak Annette – det vil vi rigtig gerne, jeg tror Aramis savner nogen at lege med, så det håber jeg vil gå godt! Jeg ringer, når vejret er godt!