Aramis, som nu har boet hos mig i knap 5 mdr. holder ikke op med at overraske mig! – og få mig til at grine! Han er ikke helt “helbredt” for at trække lidt i snoren, når vi går tur (mon han stadig tror, jeg er en cykel, som han var vant til?) – men det er meget bedre.

Da vi gik i morges, gik han pludselig fuldstændig afslappet i slap snor ved siden af mig! Jeg tænkte: hold da op, hvad sker der lige her, specielt om morgenen har han ellers travlt! Han vendte sig endda om for at vente på en lille løs (han)hund, der blev hentet fra pasning hos en nabo, og hilste helt roligt på den, før vi gik videre, stadig pænt uden at trække (der er flere og flere hanhunde, som han er blevet gode venner med, også et stort plus). Det skulle han have belønning for, så jeg tog en godbid i lommen, men han havde problem med at tage den! Da han så op på mig, så jeg, at der stak noget trevlet ud af hans mund – hvad var det? Det var resterne af et griseøre, han fik i går! Det havde han snuppet med, uden jeg så det! Nøj, hvor jeg grinede! Det kom i min lomme, og så gik resten af turen i mere normalt tempo, dog stadig pænt, så måske skal han have sådan noget med hver gang?

Jeg elsker den hund!