Jeg er helt mat efter den larm og uro, den “100-års storm” i går og i nat gav! Det var godt nok voldsomt, selv om vi slet ikke fik noget, der lignede de ulykker, mange andre oplevet.
Her har det “kun” blæst, så det kneb med at stå fast, når jeg vovede mig ud for at lufte Aramis – og han kunne slet ikke forstå, hvad der skete, og hvorfor han blev sådan rusket igennem, så han sprang af sted til højre og til venstre!
Erritsø ligger forholdsvis højt og et godt stykke fra Lillebælt, så vi har kun fået vand fra oven – men blæsten var slem!
Og lidt skade er der sket: Mit solide tørrestativ i haven blev fældet! Men det var ikke nogen overraskelse, for det er kun 1 uge siden, at det knagende gav efter, da jeg trak i nogle kaprifolie-“lianer”!
Victor har været her på efterårsferie, og han var ikke spor bekymret – men blev så også inden døre! Så man kan ikke sige, at det var pga ham, at der blev stille! For nok snakker han meget og fortæller en masse ting, men det meste af tiden spiller han forskelligt (som ikke siger mig noget!) og holder sig inde på mit arbejdsværelse, hvor han også snakker med andre, som han spiller med.
Men han er jo alligevel hyggeligt selskab, og vi har det fint sammen! Så nu, hvor jeg blev alene igen, er der “stille” ! Jeg tog mig i at kalde på ham, da “Bagedysten” kom på skærmen!
Og det var vel egentlig mest pga af ham, at jeg havde en ulidelig uro i kroppen hele dagen i går, hvor han skulle rejse hjem med toget lige på det tidspunkt – kl 17.30 – hvor de sagde, at uvejret ville kulminere! Det kunne jeg altså ikke lide! Men jeg lod ikke Victor vide, hvor nervøs, jeg var.
Jeg turde overhovedet ikke selv køre ham ind til banegården – men så er det jo godt, jeg har hjælpen tæt på, for ældstesønnen ville gerne køre os derind i den store bil, som ikke er sådan at vippe omkuld! Og vi blev i 1. omgang simpelthen siddende i den lune bil og fulgte med i “rejseplanen” på telefonen, hvor vi kunne se forsinkelsen, der blev til ca ½ time. Og sønnen fulgte også med op på perronen, hvor vi som sædvanligt kunne overlade den rejseglade og helt upåvirkede Victor til “børneguiderne”, der er vældig søde og omsorgsfulde. Victors far ringede, da han var kommet frem med 1 times forsinkelse, og fortalte, at børneguiderne havde holdt dem orienterede under hele rejse! Det er en flot service! Toget havde kørt langsomt med henblik på evt. nedfaldne grene på skinnerne, men det var gået fint.
Så jeg har haft “slappe-dag” i dag, hvor jeg heldigvis har kunne gå sædvanlige rolige ture med Aramis, og ellers strikket på mit nyeste strikketøj. Efter at have strikket flere “Sophies scarf” og “Sophies shawl” er det så lækkert med tynde pinde og spændende garn at strikke til mig selv! Jeg tror, den bliver rigtig lækker! Og i en farve, jeg sjældent har strikket i – lilla i flere nuancer + sort = Uldfeens Skeleton!
