Sikke en smuk morgen, det var, da Aramis og jeg gik vores morgentur før kl 8!

I dag den 22. november – en dato hele verden husker for noget helt andet – er det 60 år siden, jeg røg min sidste cigaret!

Datoen huskes for mordet på John F. Kennedy – det første af en række ubegribelige mord verden over på politikere, der både spillede en stor rolle for os alle, og blev taget fra deres familier. Det blev desværre ikke det sidste!

At datoen faldt sammen med “min sidste cigaret” skyldtes, at jeg var blevet opereret dagen før og derfor stadig var utilpas efter narkosen, men da en portør kom ind på den lille kvinde-stue på lazarettet i Narssaq i Sydgrønland og fortalte, hvad han havde hørt i radioen (TV fandtes ikke i Grønland dengang), var der en af de 3 andre patienter, der i ophidselsen bød cigaretter rundt, og jeg tog selvfølgelig også en – jeg røg ca 20 om dagen dengang – men den smagte ikke godt! Så jeg benyttede lejligheden til at stoppe! Det troede jeg ellers ikke, jeg kunne, og der blev ikke snakket meget om usundheden ved at ryge dengang – “alle” røg! Men det irriterede mig, at prisen var steget til 8 kr pr pakke! Jeg skulle åbenbart bare have et lille skub – og jeg har som sagt ikke røget cigaretter siden! Det første år røg jeg nogle små cerutter ved selskabelige lejligheder, men det sluttede også. Og jeg har aldrig for alvor savnet det.

Undtagen i mine drømme! Jeg kan faktisk stadig drømme, at jeg ryger – og ærgrer mig over det!