Det er desværre 2. gang, jeg må give Aramis skærm/krave på i nogle dage! Men heldigvis ikke pga noget alvorligt.
Ligesom første gang er det, “understellet”, der klør eller stikker efter klipning, så han har slikket sig – og slikket hul! Første gang udviklede det sig så hurtigt og lige op til en weekend, hvor jeg ikke kunne komme til dyrlæge for at få hjælp, så der gik betændelse i det, og den skærm, jeg havde fra Diki var alt for lille, så han kunne komme udenom med tungen 😉 , så der gik en dag, før jeg fik lånt mig frem til en større skærm. Der fulgte mange dages behandling med medicin og salve til “det hele”, både tissemand, testikler og røvhul.
I mellemtiden er han blevet klippet (hver 3. måned) uden problemer, men da han blev klippet i tirsdags, var det samme historie: det gik godt de første 2 døgn, hvor jeg pudrede ham med talkum, som frisøren havde rådet til, og holdt skarpt øje med ham – meeen 3. dagen havde han så alligevel slikket – heldigvis kun tissemanden, så det blev ikke så slemt, og vi kunne komme til dyrlæge fredag, hvor han fik medicin og salve.
Nu har jeg købt en større skærm, så jeg ikke skal ud og låne, og han er simpelthen utroligt tålmodig !!
Han piver overhovedet ikke – han finder sig troligt i at få skærmen på, selv om det er lidt svært at manøvrere med den på – jeg tager den af ham, når han skal spise og gå tur (drikke kan han godt med skærm på), og når jeg så vil give ham den på igen, kommer han villigt og står helt stille, mens jeg lirker den på og spænder halsremmen.
Han har den selvfølgelig også på om natten, men i modsætning til ellers, vil han gerne sove i min fodende hele natten! Han plejer at hoppe ned efter 5-10 min. for at sove på gulvet eller i sin egen kurv.
Så det skal nok gå – 5 dage har dyrlægen sagt, ellers skal der mere til.
Min tålmodighed fejler i hvert fald ikke noget, hvad Aramis angår! Hvor er han dejlig, og hvor har han fint tilpasset sig de anderledes forhold hos mig!
Ja Hanne, han er simpelthen dejlig! Disse øjne!! ;oD
Mange hilsner fra din navnesøster i CH.
Jeg spørger også tit mig selv: hvor heldig har man lov til at være! Fra at have besluttet og troet, at det var slut med at have hund, til at få sådan en guldklump!